Paul Landowski

I 1850’erne forlod doktor Edouard Landowski Polen og flyttede til Frankrig. Han havde seks børn, hvoraf Paul var den yngste. I 1882 døde begge Pauls forældre, og han og hans søskende blev opfostret af hans onkel Paul Landowski i et mindre hjem i Paris.

Da deres onkel gik bort, tog det ældste barn, Ladislas, over og tog sig af sine søskende, mens han studerede medicin.

Da Paul var kun fem år gammel, mistede han i en periode synet, og han begyndte at skabe former ud af brød. Da han var færdig med skolen, havde han to passioner: billedhuggerkunst og litteratur.

Hans første ’skulptur’ af Skt. Bladine blev bagt i en brødovn i Chézy-sur-Marne, hvor han arbejdede i skoleferien. Han skrev også dramaer og poesi, og han nedskrev sine tanker om den litteratur, han læste.

I 1893 begyndte Paul på kunstskolen Académie Julian, lige såvel som han brugte tid på det medicinske fakultet, hvor han var ansat til at tegne dissekerede lig. Ved århundredets afslutning var Pauls arbejde blevet almindeligt kendt og sikrede ham prestigefyldte priser. Han vandt Prix de Rome i 1900 for sin statue af David.

Han tilbragte en del tid i Italien, særligt i Villa Médicis, der husede Det Franske Akademi i Rom. Han vendte tilbage til Frankrig i 1906 og flyttede ind i et hus med tilhørende værksted i Boulogne-sur-Seine.

I 1907 giftede han sig med Geneviève Nénot, og de fik to børn, Nadine og Jean-Max, som begge døde under krigen i 1943. Geneviève døde i 1912. Landowski giftede sig imidlertid med Amélie Cruppi det følgende år, og de fik to børn, Marcel og Françoise, som begge forfulgte kunstneriske karrierer med stor succes.

Paul Landowski kæmpede i Første Verdenskrig og blev med tiden tildelt Croix de Guerre for sin indsats i slaget ved Somme. Da han vendte tilbage til Paris, begyndte han at arbejde på sit drømmeværk, ’Le Temple de l’homme’, for hvilket han opnåede stor anerkendelse – ligesom han gjorde for art deco-figuren af skt. Genevieve på Pont de Tournelle i 1928 og ’Les Fantomes’, det franske mindesmærke for det andet slag ved Marne, som befinder sig på hæjen i Chalmont i Nordfrankrig.

I 1929 blev han ’chef d’atelier’ på Kunstakademiet i Paris og flyttede til Boulogne-Billancourt og var en populær mand blandt tidens kunstnere og arkitekter.

Han producerede 35 store monumenter i Paris og yderligere 12 i området omkring byen. Kristusstatuen er fortsat det værk, han er mest berømt for. Han døde i Boulogne-Billancourt i 1961.

De virkelige historier bag bogen