Q og A til Helenas hemmelighed

1) Bogen er skrevet i 2006. Hvorfor gik der så lang tid, før Helenas hemmelighed blev udgivet? Og har du lavet mange ændringer i forhold til det originale udkast?
I første omgang skrev jeg bogen for mig selv efter en familieferie på Cypern. Det var mest en måde at holde min hjerne i gang på, når jeg ikke madede børn eller så Thomas og hans venner for gud ved hvilken gang. Jeg lagde manuskriptet væk, mine børn voksede op, jeg skrev andre bøger … Og så for et par år siden ryddede jeg op i en gammel skrivebordsskuffe og fandt det frem igen. Det var fascinerende at læse det og blive mindet om tiden, da børnene var små. Mens karaktererne i Helenas hemmelighed er de samme, har jeg ændret væsentligt i plottet – med fordelen af ti års bagklogskab var det muligt for mig at bringe familien ind i 2016.

2) I hvor høj grad har du baseret karaktererne på dine egne familiemedlemmer?
Da jeg i sin tid skrev Helenas hemmelighed, havde vores fem børn samme alder som børnene i bogen, og vi havde også en familie på besøg hos os. Selvom en stor del af plottet og karaktererne selvfølgelig er fiktive, er der ingen tvivl om, at denne roman er det tætteste, jeg er kommet på at trække på mine egen erfaringer som mor, stedmor, hustru og uddannet danser.

3) Hvorfor valgte du, at historien skulle foregå på Cypern, og hvor meget research var det nødvendigt at foretage?
Pandora – det smukke hus, hvor det meste af Helenas hemmelighed foregår – har faktisk den gamle villa, jeg boede i med min familie for ti år siden, som forlæg. Det var lige uden for den lille cypriotiske by Kathikas. Jeg er altid blevet inspireret af gamle huse, og denne villa var omgivet af smukke gamle olivenlunde, som jeg simpelthen var nødt til at skrive om.

4) En af de mest underholdende og lærerige dele af bogen er Alex’ fortællestemme. Hvor svært var det at sætte sig ind i tankegangen hos en trettenårig dreng?
Det var slet ikke svært – jeg skulle bare lytte til min egen trettenårige søn! Og faktisk elskede jeg at skrive Alex’ dagbog. Det var virkelig forfriskende at skulle skrive en helt anderledes stemme frem – Alex elsker at lege med sproget og har en god sans for humor og ironi. Fordi mine historier ofte er mere dramatiske og med knap så meget plads til latter, nød jeg muligheden for at være sorgløs, og det har helt sikkert stillet krav til – og forhåbentlig forbedret – mig som forfatter at skrive Helenas hemmelighed.

Da jeg første gang genlæste det originale manuskript, gik det op for mig, at bogen, selvom mine børn er ti år ældre nu, var en slags logbog over deres barndom, fastfrosset i tiden. Jeg er velsignet med et tæt forhold til mine børn, så det var nemt for mig at forestille mig, at jeg var i Alex’ sko.

5) Du skriver om mange forskellige slags kærlige relationer i bogen. Var det noget, du havde som mål fra starten af?
Det var ikke noget, jeg bevidst satte mig for. Det skete simpelthen bare, mens jeg skrev. Med denne bog har jeg, mere end med nogen anden bog, søgt inspiration hos de mennesker, jeg elsker. I vores liv er der så mange forskellige slags kærlighed, som rører os og påvirker os hver dag – kærlighed til et barn, en ægtefælle, en forælder, en ven … Det er alt sammen særligt og værdifuldt på sin egen måde.

6) Der er en række mytologiske referencer i bogen. Har den på nogen måde været en forløber for det, der blev til De syv søstre-serien?
Jeg har været interesseret i mytologi, siden jeg var en lille pige. Og eftersom historien foregår på Cypern, et land, der er så fyldt med græskinspirerede myter, havde jeg en fantastisk undskyldning for at slippe min lidenskab løs. I De syv søstre-serien, som jeg gik i gang med at skrive fem år efter Helenas hemmelighed, spiller mytologien en langt større rolle og er vigtigere for plottet. I Helenas hemmelighed brugte jeg den som en tilføjelse til stemningen og fortællingen.

7) Bogen adskiller sig fra dine andre bøger ved primært at forgå i nutiden. Var der nogen særlige udfordringer ved at skrive en bog som denne, og var du sikker på, at dine læsere ville være lige så glade for den som for dine andre bøger?
Ja, det gør den, eftersom den ikke har en historisk baggrund eller spænder over en periode på hundrede år, som jeg er blevet kendt for, at mine bøger gør. Jeg må indrømme, at jeg var temmelig nervøs for, hvordan mine læsere ville reagere på Helenas hemmelighed, men samtidig synes jeg, det er vigtigt for romanforfattere indimellem at udfordre sig selv til at bevæge sig i nye retninger, så man ikke går i stå. Selv med risikoen for at miste en læser indimellem. Gudskelov har mine læsere indtil videre virkelig bakket op om Helenas hemmelighed, og de forstår, at det er en anderledes bog for mig, og har læst den sådan uden at sammenligne den med mine andre bøger.

8) Helena har tydeligvis en stor passion for ballet. Er det en passion, du deler?
Gennem hele min barndom drømte jeg om at blive den næste Margot Fonteyn. Jeg har danset, fra jeg var tre, til jeg var seksten år, så jeg har en god forståelse for livet som danser. De barreøvelser, Helena laver hver morgen, er nogle, jeg også laver. Jeg har svært ved at sidde stille, og det er måske, fordi jeg altid har brugt en stor del af min dag med et ben oppe i luften eller på at lave jetés rundt i stuen. Når jeg skriver, kommer mine bedste idéer til mig, mens jeg er i bevægelse – og ofte udstrakt i nogle meget underlige positioner!

9) Helena møder et spøgelse fra fortiden – hendes første kærlighed – da hun ankommer til Cypern. Det bringer forholdet til hendes mand ud af balance. Tror du, dette er et almindeligt fænomen?
Meget! Den første kærlighed kan være farlig – vedkommende kan virkelig forvandle sig til ’Adonis’ i ens fantasi, fordi man glemmer de år, der er gået, og alle de dårlige vaner, vedkommende havde. Helena ser Alexis’ søn og tror, det er Alexis, fordi hans søn har samme alder, som Alexis havde, da han seksogtyve år tidligere mødte Helena for første gang. Det vækker alle mulige følelser i hende, som i lang tid har været gemt væk.

Jeg tror ikke, der er nogen, der glemmer deres første kærlighed, selvom virkeligheden ikke nødvendigvis lever op til det billede, man har skabt for sig selv i løbet af alle de år, der er gået siden. Det gjorde den i hvert fald bestemt ikke for mig!

10) Vil du gerne skrive flere bøger af denne type fremover?
I de næste par år kommer jeg til at være travlt optaget af De syv søstre-serien, og jeg er også dybt involveret i arbejdet med den planlagte tv-serie baseret på serien, men ja, jeg kunne godt tænke mig at skrive en nutidig historie mere. Jeg har allerede en masse idéer til, hvad jeg vil skrive efter De syv søstre … men for nu vil jeg ikke sige mere om det!