Om mig

Jeg blev født i Irland og boede de første seks år af mit liv i en lillebitte landsby ved navn Drumbeg. Vi flyttede til England, og jeg begyndte i skole. Hvis jeg ikke læste eller skrev historier eller dansede ballet, klædte jeg mig som barn ud i min mors balkjoler, så snart jeg kom hjem fra skole, og forvandlede mig til en prisesse i en fortælling, der kunne vare i ugevis. Jeg levede fuldstændig i min fantasi, og ikke meget har ændret sig siden!

Mig, 9 måneder gammel

Mig, der 9 år gammel spiller børnemorderske i The Bad Seed

Min far rejste en hel del og var ikke meget hjemme – han virkede gådefuld, og jeg selv, min mor og min søster vidste ikke rigtig, hvad han foretog sig, når han var væk. Ligesom med Pa Salt i De syv søstre-fortællingerne ville vi vente i spænding på, at han skulle komme hjem, altid med en gave til os fra et nyt eksotisk land. Han var en meget ydmyg og klog mand, og vigtigst af alt lærte han mig, at alle – hvad end man er dronning eller gør toiletter rene – fortjener den samme respekt. Han døde uventet for ti år siden til min store sorg.

Jeg klarede mig godt i skolen, men jeg var så afgjort ikke i den ’populære’ gruppe, idet jeg foretrak de støvede lokaler på Victoria and Albert Museum frem for natklubber. Jeg var også meget optaget af både min ballettræning og at spille teater. Min mor var tidligere skuespillerinde, min bedstemor operasangerinde, og min grandonkel var cheflysdesigner i Royal Opera House i Covent Garden. Teatret var i mit blod.

Mig som Bombers datter i Auf Wiedersehen Pet

Som fjortenårig tog jeg til London for at gå på en fuldtids danse- og dramaskole, og da jeg blev seksten, fik jeg en hovedrolle i BBC-serien ’The Story of the Treasure Seekers’. I de følgende syv år var jeg professionel skuespiller i teater og tv, og jeg spillede blandt andet Bombers datter, Tracy Busbridge, i den ikoniske Auf Wiedersehen, Pet. Jeg giftede mig også med en skuespiller, som jeg mødte ved optagelserne til en tv-reklame for en gør-det-selv-forretning! Som treogtyveårig blev jeg første gang diagnosticeret med Epstein-Barr-virus og var lænket til sengen. For at komme igennem forløbet tyede jeg endnu en gang til min fantasi, og mens jeg var sengeliggende, skrev jeg min første bog, Lovers and Players. En af mine venner læser den og lod den gå videre til en agent, og til min store overraskelse og henrykkelse blev jeg tilbudt en kontrakt på tre bøger. Ganske typisk for mit dramatiske liv fandt jeg ud af, at jeg ventede mit første barn, Harry, en time før jeg tog til udgivelsesreceptionen for Lovers and Players. Så altså ingen champagne til mig!

Mig til receptionen for min første bog og nyligt gravid med Harry

Herefter føltes det, som om jeg bragte en bog og en baby til verden om året, og efter at have skrevet otte besluttede jeg mig for at holde en pause. På det tidspunkt var jeg flyttet til Irland og tilbage til England igen, havde giftet mig med min nye mand, Stephen, efter seks måneders stormende forelskelse og haft syv fantastiske år som hustru og mor. For at fastholde min fornufts fulde brug mellem de endeløse rækker af afsnit af Noddy, Barney og The Wiggles, skrev jeg tre bøger: en hjemlig familiesaga, en ’litterær’ bog og en detektivroman. En af disse bøger, Helena’s secret (The Olive Tree i den engelske udgave), er allerede udgivet, og jeg redigerer for øjeblikket endnu en på ny med henblik på udgivelse. Dette er et klart bevis på, at intet af det, man gør i sit liv, er spildt, selvom jeg stadig er for genert til at vise nogen min detektivhistorie!

Da Kit, min yngste, begyndte i skole, besluttede jeg, at det var på tide for alvor at overveje at skrive en ny bog, som ville blive læst af andre end mig selv. Jeg har altid haft problemer med en belastningslidelse, men endnu vigtigere finder jeg det umuligt at sidde stille foran en computer, fordi jeg er hyperaktiv og vant til at bevæge mig fra min tid som balletdanser. Så jeg besluttede at købe en diktafon og at oplære mig selv i at ’sige’ bøgerne. Det var anstrengende i starten, til dels fordi det føltes dumt at tale til mig selv dagen lang, og børnene fandt det utrolig morsomt, at jeg også inkluderede tegnsætningen. Jo mere jeg ’skrev’ på denne måde, jo nemmere og mere naturligt begyndte det imidlertid at føles. Fortællinger blev trods alt oprindelig overdraget fra mund til mund og ikke via det skrevne ord. Det betød også, at jeg ikke længere var bundet til et skrivebord, men kunne vandre omkring udenfor, for det er naturen, som giver mig mine bedste tanker.

Jeg besluttede mig for ikke at skele til, hvilke slags bøger der solgte godt, men i stedet skrive en bog, som jeg selv havde lyst til at læse, der havde to spor og foregik på steder, jeg kendte og elskede. Orkideens hemmelighed (The Orchid House/Hothouse Flower) blev resultatet. Jeg kan huske, at jeg afleverede den til min agent i London og gik derfra og tænkte, at hvis den ikke blev solgt til et forlag, ville jeg stoppe med at skrive og begynde at læse psykologi. Jeg har stadig ansøgningspapirerne i en skuffe i mit skrivebord. Imidlertid fik jeg, til min enorme forbavselse, tilbud fra forlag inden for samme uge. Bogen har solgt 3,5 millioner eksemplarer og blev nr. 1 på bestsellerlisterne mange steder i verden. Derefter skrev jeg Pigen på klippen (The Girl on the Cliff), Lavendelhaven (The Lavender Garden/The Light Behind the Window) og Midnatsrosen (The Midnight Rose), som alle blev internationale bestsellere.

På dette tidspunkt begyndte mine forlæggere at spørge til de otte bøger, jeg tidligere havde skrevet under navnet Lucinda Edmonds, da de alle var udsolgt fra forlaget. Jeg var nødt til at gå ned i min kælder og hente de eksemplarer, jeg havde opbevaret dernede. De var dækket af edderkoppespind og muselort, og jeg var meget nervøs for at sende dem afsted, men mange af mine forlæggere ønskede at udgive dem, så jeg startede arbejdet med at redigere dem på ny.

Så, omkring nytåret 2012, betragtede jeg en aften nattehimlen og blev ramt af inspirationen til en ambitiøs bogserie, der skulle være løst baseret på legenderne om stjernebilledet De syv søstre. Bøgerne skulle kortlægge de adopterede søstres rejser, i takt med at de krydsede kloden i søgen efter deres fortid, og skulle have en mystisk far ved navn Pa Salt i en fremtrædende rolle. Og dermed var De syv søstre-serien født.

Et firma fra Hollywood, Raffaella Productions, har købt rettighederne til at omdanne bøgerne til en tv-serie over flere sæsoner. Produktionen af sådan en kæmpestor serie kommer naturligvis til at tage noget tid, men det bliver fantastisk en dag at se Pa Salt og hans døtre bragt til live på skærmen.

Når jeg ikke skriver, rejser eller løber rundt efter mine fire børn, elsker jeg at læse bøger, som jeg ikke selv har skrevet, med et glas provencalsk rosévin eller to.

Mig med børnene og Stephen