Borgerrettighedskampen i USA
Jeg ville gerne have, at Electra fik kendskab til borgerrettighedsbevægelsen i USA samt de modige folk før hende, der havde kæmpet for rettigheder, hun hidtil havde taget for givet. Efter slaveriet ophævelse i 1865 blev nye love, de såkaldte ’sorte koder’, indført i Sydstaterne. De foreskrev en streng adskillelsespolitik mellem sorte og hvide – inden for skoler, fængsler, kirkegårde, teatre, drikkefontæner, svømmebassiner, ja, selv telefonbokse.
Adskilte drikkefontæner.
Alle har hørt om Martin Luther King og Malcolm X, som begge blev myrdet på grund af deres engagement i borgerrettighedskampen. Men kampen for borgerrettigheder begyndte allerede langt før – allerede i 1909 blev NAACP (National Association for the Advancement of Coloured People) grundlagt. I Solsøsteren arbejder Stella netop for NAACP, der stadig kæmper for retfærdighed den dag i dag.
Rosa Parks (som Stellas datter er opkaldt efter) var et berømt medlem af NCAAP. Hun blev en del af bevægelsen i 1943, og fordi hun i 1955 nægtede at følge den gældende lov, blev hun senere kendt under navnet ’Borgerrettighedsbevægelsens Førstedame’. Parks tog en bus i Montgomery, hvor hun sad i den del af bussen, der var for de sorte. Efterhånden som bussen blev fyldt op, flyttede buschaufføren skillelinjen mellem sorte og hvide længere ned i bussen, så der blev mere plads til de hvide passagerer. Men Rosa Parks nægtede at skifte plads og blev derfor arresteret.
Martin Luther King Jr.
Rosa Parks får taget fingeraftryk, efter hun i 1955 nægtede at flytte sig fra sin plads i bussen.
Det blev kimen til busstrejken i Montgomery, hvor Montgomerys sorte indbyggere nægtede at bruge offentlige transportmidler og i stedet gik til fods, hvor end de skulle hen, i solidaritet med Parks.
I Solsøsteren ønskede jeg at ære ikke bare Rosa Parks, men også de mere ukendte, men dog lige så inspirerende personer såsom Beatrix Hamburg, der var den første afroamerikanske kvinde på Vassar College og Yale Medical School. Hun optræder i Solsøsteren, og du kan høre hende tale om sine oplevelser i denne video.
50’erne og 60’ernes fredelige protester kulminerede i ’Protestmarchen mod Washington for arbejde og frihed’ i 1963 – 250.000 deltog, og Martin Luther King holdt sin skelsættende tal foran Lincoln Memorial:
Jeg har en drøm om, at denne nation en dag vil rejse sig og realisere den sande betydning af sin trosbekendelse: »Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige«.
Jeg har en drøm om, at efterkommere af tidligere slaver og efterkommere af tidligere slaveejere en dag kan sidde sammen omkring broderskabets bord på Georgias røde bakker …
Du kan læse hele den originale tale her.
Fredelige demonstranter arm i arm under protestmarchen mod Washington
Da borgerrettighedsloven endelig blev vedtaget i 1964, var det en skelsættende begivenhed: Arbejdsgivere måtte ikke længere diskriminere på baggrund af race, hudfarve, seksuel orientering, religion eller national oprindelse. Vejen blev dermed banet for, at NAACP ad rettens vej kunne bekæmpe uretfærdighed, hvad angik undervisning, boligpolitik, strafferet og meget mere.
Vi må ikke glemme, at de fremskridt, der har fundet sted i løbet af de sidste hundrede år, er skabt af almindelige mennesker, der sammen har kæmpet for det, som de tror på. Deres historier er både imponerende og inspirerende.
De virkelige historier bag bogen
 |
 |
 |
 |