Carmen Amaya

Jeg har altid vidst, at jeg ville lade dele af Månesøsteren foregå i Spanien. Jeg vidste også, at flamenco skulle spille en helt særlig rolle i Tiggys historie.

Carmen Amaya var en af de mest berømte og lidenskabelige flamencodansere i sin generation. Hun var gitano, spansk sigøjner, og jeg besluttede at basere min fiktive karakter Lucía Amaya-Albaycín på hende. Carmens mangeårige elsker Agustín Castellón, kendt som Sabicas, er inspirationskilden til min karakter Meñique.

Carmen blev født ind i en ekstremt fattig sigøjnerfamilie i Barcelona i 1913. Senere hævdede hun, at hun var født i de syv huler i Sacromonte i Granada – flamencoverdenens hjerte.

Carmen lærte at danse af sin mor, Micaela, og sin tante Juana la Faraona (som også dukker op i Månesøsteren). Hendes far var en berømt guitarist, kendt som ‘El Chino’, og det var ham, der opfordrede hende til at begynde at danse professionelt, da hun var bare fire år gammel. Hun fik hurtigt et renommé, og hendes fans gav hende tilnavnet ’La Capitana’ (Kaptajnen, Vores leder).

Da Carmen var ti år gammel, mødte hun sit livs kærlighed, Sabicas. Han blev fortryllet, første gang han så Carmen danse: ”Det så nærmest overnaturligt ud … Jeg så aldrig nogen danse som hende. Jeg ved ikke, hvordan hun gjorde det, jeg aner det simpelthen ikke!”

Sabicas og Carmen indspillede albums sammen – selvom det var sin dans, hun var berømt for, havde Carmen også en følelsesfuld stemme.

Carmen var ganske lav – knap 150 centimeter – men havde en stærk, senet krop. Selvom hendes fødder var på størrelse med et barns, var hendes tramp så kraftfulde, at hun engang brød igennem gulvet på scenen. Carmens dans var unik, hypnotiserende og forblændende – hun legemliggjorde den magiske tiltrækningskraft, som er flamencodansens sjæl.

Carmen fik for alvor vind i sejlene, da hun begyndte at optræde rundtomkring i Europa med sin cuadro – en trup af musikere, sangere og dansere.

I 1936 optrådte Carmen og hendes cuadro i Madrid, da Nationalisterne forsøgte at tage kontrollen over byen, og Den Spanske Borgerkrig begyndte. Der findes flere forskellige historier om, hvordan de flygtede til Portugal, og jeg har bearbejdet en af dem i Månesøsteren.

Igennem hele sin karriere blev Carmen kritiseret for at bære bukser – når hun dansede kunne hun bevæge sig frit, og de gjorde hendes usædvanlige fodarbejde synligt.

Da hun havde indtaget Sydamerika, vendte Carmen blikket mod USA, hvor hendes store rival danseren La Argentinita havde opnået berømmelse.

Den store mængde rejser og den ofte beskedne indkvartering tærede på forholdet mellem Carmen og Sabicas. Selvom hun meget gerne ville giftes med ham, friede han aldrig. De skændtes endda på scenen, og Carmen endte med at storme afsted midt i en optræden i Mexico City. I 1945 forlod Sabicas hende, og han blev boende i Mexico.

I 1950 kom Carmen tilbage til Spanien, hvor hun giftede sig med en payo (ikkesigøjner) – guitaristen Juan Antonio Agüero. Hun fortsatte med at rejse rundt i hele verden, indspille albums og lave film, alt imens hun røg adskillige pakker cigaretter om dagen og stort set intet spiste (bortset fra sine elskede sardiner).

Carmen og hendes mand, Juan Antonio Agüero.

Filmplaket for en af Carmens film, ’Los Tarantos’, 1963. Carmen nåede aldrig at se den på det store lærred.

I 1963 faldt hun om på scenen i Mexico City. Juan Antonio overtalte hende til at rejse tilbage til Spanien, hvor hun blev diagnosticeret med nyresvigt. Hun døde få måneder senere med Juan Antonio ved sin side i sit hjem i byen Bagur. Landet over var folk i sorg, og tusindvis valfartede op ad de stejle bjergstier til stedet, hvor Carmen døde.

De virkelige historier bag bogen