Vestirland og Cork

Det var en følelsesladet oplevelse for mig at skrive Den forsvundne søster, fordi Irland er mit fødeland, og fordi jeg har boet der en stor del af mit liv. Jeg lærte ikke kun endnu mere om Irlands fjerne fortid, men også meget mere om landets turbulente udvikling i løbet af de seneste 100 år. Ligesom Merry er jeg også stolt af, hvor langt Irland er kommet på så kort tid. Fra Nualas Irland i 1920’erne til Merrys Irland i 50’erne og 60’erne og de tidlige 00’er, har landet gennemgået mange positive forandringer, og jeg har været heldig nok til at få et førstehåndskendskab til mange af dem både som ægtefælle, mor og forfatter.

I Den forsvundne søster fokuserede jeg på Den irske uafhængighedskrig og den efterfølgende borgerkrig i 1920’erne. Vi irere omtaler konflikten i Nordirland som ’The Troubles’ – Urolighederne. Konflikten stod på i 30 år – fra 1960’erne til 1990’erne. Det var en vedvarende terrorkampagne, som blev udkæmpet af republikanerne, og den var udløst af den stigende frustration i Nordirlands katolske lokalsamfund. 3.500 mennesker mistede livet i disse kampe mod staten, og flere tusinde blev fængslet.

Ligesom Merry kan jeg huske, da Belfastaftalen blev skrevet under i 1998. Ceremonien blev vist i fjernsynet. Bertie Ahern, Taoiseach (den irske regeringsleder) og de britiske repræsentanter skrev alle under, og jeg havde tårer i øjnene, mens jeg bevidnede det. Aftalen markerede begyndelsen på Nordirlands fredsproces, og den satte en stopper for den ’hårde’ grænse mellem Nordirland og den Irske Republik, hvilket betød, at folk atter kunne rejse frit hen over grænsen.

Den mest slående udvikling siden afslutningen på konflikten i Nordirland har måske været, at kirkens magt er blevet mindre. Da jeg var ung, herskede der stadig splittelse mellem det katolske og det protestantiske lokalsamfund, men i dag evner den yngre generation at rumme forskellige trosretninger, og lokalsamfundene er langsomt blevet mere accepterende over for hinanden.

Kirkens langsomt svindende magt har også medført, at kvinder har fået flere rettigheder. Tidligere var enhver form for prævention ulovlig, og via mine karakterer har jeg berettet om de yderst tragiske konsekvenser, dette forbud fik for mange irske kvinder. Den Irske Republik har nu taget endnu et skridt fremad: I 2018 blev der afholdt en folkeafstemning om kvinders ret til abort. Irske kvinder fra hele verden fløj hjem for at stemme og sikre denne rettighed, og forhåbentligt vil farlige graviditeter, hvor morens liv er i fare, ligesom Maggie oplever det i Den forsvundne søster, nu være noget, der hører fortiden til.

Disse nye holdninger har også ført til et nyt syn på seksualitet. I Den forsvundne søster taler Ambrose med Merry om sin ulykkelige kærlighed. Han fortæller, at han ville ønske, han var ung i vore dage, så han kunne have levet åbent som homoseksuel. Som det første land i verden legaliserede Irland i 2015 ægteskab mellem to personer af samme køn ved en folkeafstemning.

Mens jeg skriver alt dette i 2021, er det vanskeligt at begribe de kolossale forandringer, der har fundet sted i løbet af få år. Jeg håber, at disse forandringer fortsat vil styre Irland i en retning, der ender et sted, hvor alle indbyggere oplever, at de bliver accepteret, og at både landet og dets indbyggere frit kan glæde sig over den frihed, de har kæmpet så hårdt for samtidig med, at de bevarer deres naturlige positivitet, humor og imødekommenhed.

De virkelige historier bag bogen