Sommerfugleværelset
Q&A

1. En stor del af romanen foregår i den lille by Southwold, Suffolk. Har du en personlig forbindelse til byen, eller er det noget andet, der har inspireret dig til at skrive om den?
Jeg har altid elsket Southwold, og jeg har tilbragt mange somre der med at fange krabber sammen med mine børn – ligesom Posy gør med Clementine i bogen. Byen er en smuk del af landet med de ikoniske strandhytter langs kysten, og den har en fascinerende historie. Som en del af min research har jeg lyttet til interviews med folk, der boede der under Anden Verdenskrig, og jeg havde lyst til at undersøge, hvordan sådan et idyllisk sted blev påvirket af krigen.

2. Admiral House udgør nærmest en karakter i sig selv. Er det baseret på et hus, du selv er kommet i?
Det er en kombination af alle de bedste huse, jeg har set i mit liv – her har jeg virkelig levet gennem Posy! Særligt tårnet i haven er sådan et interessant aspekt ved britiske herregårde og et finurligt stykke arkitektur. Det er det perfekte eventyrtårn, som Posy drages af som barn.

3. Vi følger Posy, fra hun er barn, til hun er en ældre kvinde. Hvilken fase i hendes liv har du mest nydt at skrive om?
Jeg har elsket at skrive om alle faserne i hendes liv. Jeg startede med at skrive om Posy som niogtresårig og gik så tilbage til hendes barndomsår. I takt med at hun blev ældre, forsøgte jeg at holde fast i hendes barnlige uskyld og fascination af naturen såvel som hendes nærmest helteagtige dyrkelse af hendes far. Måske var den af Posys ’stemmer’, der kom mest naturligt til mig, den otteårige Posys: alt for gammelklog for en på hendes alder, forvirret over, hvordan de voksne omkring hende handler, og draget mod skønhed og hjertevarme mennesker.

4. Freddie og Posys kærlighed strækker sig over årtier. Tror du, alle har en ’eneste ene’ derude?
Jeg tror helt bestemt på ægte kærlighed, men jeg tror, der er mere end én til hver af os – og timing er selvfølgelig altafgørende. Man kan møde ’den eneste ene’ på det helt forkerte tidspunkt i sit liv. I Posys tilfælde er det en heldig tilfældighed, at hun møder Freddie igen i en senere alder – og det sker også på et tidspunkt i hendes liv, hvor hun er i stand til at håndtere sandheden om, hvad der drev dem fra hinanden i første omgang

5. Havearbejde og Posys arbejde i den botaniske have i Kew er centrale elementer i historien. Er du selv glad for at arbejde i haven, eller er der en anden grund til, at du har valgt at skrive om disse emner?
Jeg elsker haver og parker – de er en væsentlig del af britisk kultur, og jeg har tidligere skrevet om Beatrix Potters og Vita Sackville-Wests berømte haver i Skyggesøsteren. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke har helt så grønne fingre, som jeg kunne have ønsket, og jeg er meget taknemmelig for al den hjælp, jeg har fået i min research af havedyrkning!

Botaniske tegninger har altid fascineret mig, både på grund af deres nøjagtighed og deres skønhed og kunstneriske værdi. Jeg har besøgt Kew Gardens mange gange i løbet af min barndom og som voksen, og alt det videnskabelige arbejde, der foregår i kulissen, bliver ofte overset. Medarbejderne i Kew Gardens arbejder dedikeret for at katalogisere verdens flora, at bevare den for fremtidige generationer og at dele deres viden. Det var det perfekte sted for Posy at arbejde.

6. Både Tammy og Sebastian er udefrakommende, men bliver i løbet af romanen en del af Montague-familien. Hvad betyder ’familie’ for dig, og hvordan har det påvirket dit arbejde med at skrive Sommerfugleværelset?
Nu til dags er ideen om, at kernefamilien er den eneste rigtige familieform, forældet – sammensatte familier er blevet helt normalt. Jeg har skrevet om usædvanlige familiesammensætninger før, særligt i De syv søstre-serien, hvor en gådefuld millionær adopterer seks små piger fra hele verden og på den måde skaber en kærlig familie. For mig er det ikke blodets bånd, der binder en familie sammen, men kærlighed.

7. Amy er udsat for alvorlig vold i hjemmet. Hvordan greb du opgaven med at skrive disse scener an?
De scener var meget svære for mig at skrive, fordi jeg holdt meget af Amys karakter og ikke havde lyst til, at hun skulle komme til skade. Jeg skrev scenerne med bevidstheden om, at hver fjerde kvinde og hver sjette mand i Storbritannien er berørt af vold i hjemmet, og at der er mange flere ofre derude, som er for bange til at sige fra. Amys rejse mod at blive selvsikker nok til at forlade sit voldelige forhold afhang ikke bare af hendes egen beslutsomhed, men også af den hjælp, hun fik af folk omkring sig.

8. Familiehemmeligheder er et helt centralt tema i romanen. Synes du, det er i orden at holde noget hemmeligt, hvis det er for at beskytte nogen, eller mener du, at sandheden altid skal frem?
Det er meget svært at knytte et moralitetsbegreb til noget, der er så afhængigt af den sammenhæng, det sker i. Ting er aldrig bare ’rigtige’ eller ’forkerte’, det er universet simpelthen for komplekst til. I Sommerfugleværelset er det interessant at overveje, hvor helt anderledes Posys liv ville have udfoldet sig, hvis hun havde kendt sandheden fra begyndelsen. Som forfatter er disse ’hvad nu hvis’-lege helt essentielle i den proces, det er at skrive en bog. Ville jeg så også i det virkelige liv foretrække, at folk holdt sandheden hemmelig for mig for at beskytte mig? Måske. Ville du?

9. Har din skriveproces været anderledes med Sommerfugleværelset end med dine andre bøger?
Sommerfugleværelset begyndte sit liv som et manuskript, jeg skrev for næsten ti år siden. Dengang var arbejdstitlen Red Admiral.
Jeg besluttede at tage det op til overvejelse igen i 2018, da jeg havde færdiggjort Månesøsteren. Først tænkte jeg, at det kunne være et ’let’ sommerprojekt – noget, der kunne aflede mine tanker fra den mere udfordrende De syv søstre-serie. Men i takt med at Sommerfugleværelset udviklede sig, var jeg pludselig i gang med at omskrive hele manuskriptet – jeg tilføjede nye karakterer og plottråde og gjorde det af med andre. Det gik op for mig, at jeg havde udviklet mig en hel del som forfatter, siden jeg skrev det oprindelige manuskript, og mange af karaktererne har nu fået en større dybde og kompleksitet.

10. Hvad håber du mest på, at læserne får ud af at læse Sommerfugleværelset?
At kærligheden kan komme på ethvert tidspunkt i livet, og at hjem ikke er et sted – det er din familie og de mennesker, du holder af.

11. Arbejder du på noget andet for øjeblikket, og kan vi forvente flere selvstændige romaner i fremtiden?
Lige nu fokuserer jeg udelukkende på De syv søstre-serien, og jeg har netop færdiggjort den sjette bog, Solsøsteren, som handler om den yngste søster, Electra. Hun er meget forskellig fra Tiggy i Månesøsteren. Som forberedelse til denne bog har jeg været i Kenya, hvor jeg har researchet grundigt på den berygtede Happy Valley-klike og den stolte Maasai-stamme. Electra er supermodel i New York og har tilsyneladende alting, men under overfladen rystes den spinkle kontrol, hun har over sin sindstilstand, af deres far, Pa Salts, død. Igennem sin bedstemor hører Electra om Cecily Huntley-Morgan, en ung kvinde fra New York, som ankommer til Kenya i 1939, da verden står på randen af krig.