The Fastnet Race

The Fastnet Race, kapsejladsen, som min karakter Theo deltager i i 2007, blev startet af en britisk sejlsportsmand ved navn Weston Martyr i 1925. The Fastnet bliver anset for at være et af de mest udfordrende offshoressejladser i verden og er en konkurrence, der både tester deltagernes færdigheder tæt ved kysten og længere fra land, klargøring af båd og besætning samt hastighedsmæssige ydeevne, ofte under udfordrende vejrforhold.

Kapsejladsen styres af the Royal Ocean Sailing Club, og ruten, der er 608 sømil lang, starter ved Isle of Wight, går til Irlands sydvestkyst og ender for øjeblikket i Plymouth.

Sejladsen afholdes hvert andet år, og i 2015 – 90-året for den første afholdelse – blev de 340 ledige pladser optaget inden for 24 timer efter kajsejladsens annoncering.

Det første år deltog kun syv både, og nogle af dem var gamle cruising boats. Vinderen var Jolie Brise, en 30 år gammel yacht. Besætningen var på havet i 6 dage, 14 timer og 45 minutter.

På tredje dag af sejladsen i 1979 sank fem både i en voldsom storm, og femten besætningsmedlemmer og tre redningsfolk mistede livet. Halvfjerds både fik vendt bunden i vejret. Det var den største redningsaktion, der nogensinde var foretaget i fredstid, og den involverede over 4.000 personer. Dette ledte til et grundigt eftersyn af reglerne og af, hvilket udstyr der var påkrævet for at deltage i konkurrencen.

Som i Allys historie blev starten på det rigtige Fastnet Race i 2007 udskudt 25 timer på grund af advarsler om dårligt vejr. Det var første gang, det skete, i konkurrencens 83 år lange historie. Pludselige vindstød af stormstyrke og den deraf voldsomme søgang tvang over tre fjerdedele af bådene til at udgå og søge læ i havne langs Englands sydkyst.

Da konkurrencen startede, var 207 ud af feltet på 271 både nødsaget til at udgå, og heraf havde mindst tre problemer med rigningen.

På trods af forholdene blev der sat en ny rekord på 44 timer og 18 minutter, altså næsten 9 timer hurtigere end den hidtidige rekord fra 1999.

Weston Martyr skrev om sejlsporten: ‘Det er uden tvivl den skønneste sport, en mand kan engagere sig i, for for overhovedet at kunne deltage i denne konkurrence er det i allerhøjeste grad nødvendigt at besidde de karaktertræk, der kendetegner en sand sportsmand: dygtighed, mod og udholdenhed.’ Jeg synes, det passer perfekt på både Theo og Ally!

De virkelige historier bag bogen