Q & A Stormsøsteren

1. Hvorfor valgte du Norge og Griegs musik til Peer Gynt som baggrund for Stormsøsteren?
Jeg var kun fem år gammel, da min far vendte hjem fra en rejse til Norge med en LP med Griegs Peer Gynt. Den blev baggrundsmusikken til min egen barndom, og jeg husker stadig, hvordan han priste landets og især de pragtfulde fjordes skønhed. Han sagde, at hvis jeg nogensinde fik muligheden, skulle jeg rejse derover for selv at se det. Og så ville skæbnen, at Norge var det første land, jeg blev inviteret til på min første bogturné. Jeg mindes, at jeg sad i flyet med tårer i øjnene på vej til det land, han havde kaldt ’toppen af verden’. Jeg følte – nøjagtig ligesom Ally – at jeg fulgte min afdøde fars vilje. Siden den første rejse har jeg besøgt Norge utallige gange, og ligesom min far har jeg forelsket mig i landet, så der var ingen tvivl om, hvor den anden bog i serien De Syv Søstre skulle udspille sig.

2. Hvilke udfordringer stod du over for, da du skulle skrive andet bind i en serie på syv? På hvilken måde var det anderledes i forhold til at skrive den første bog, De Syv Søstre?
Det var først, da jeg begyndte at skrive Allys historie, at det rigtig gik op for mig, hvor stor en udfordring jeg havde givet mig selv ved at forpligte mig til at skrive så lang og kompleks en serie. Rent bortset fra at jeg skulle skrive Maias og Allys nutidshistorier og foretage en enorm research i forbindelse med den historiske del af hver bog, skulle jeg også sikre mig, at tidslinjerne passede nøjagtigt med hændelserne i den foregående søsters bog. Hvis Ally for eksempel havde ført en samtale med en af sine søstre på Atlantis, var jeg nødt til at tjekke, nøjagtig hvor de havde været, og hvad de havde sagt til hinanden, for at sikre mig, at det blev korrekt.

For slet ikke at nævne, at jeg skulle holde styr på den underliggende, ’skjulte’ handlingstråd, der løber igennem bøgerne … samt henvisningerne til den græske mytologi og de anagrammer, der danner baggrund for serien. Det er lidt ligesom at dreje på en professorterning – den ene linje kommer til at passe, mens en anden bliver ødelagt. Arbejdet med serien kræver meget af mig, både intellektuelt og kreativt. Jeg ønsker, at den enkelte bog skal kunne stå alene, så jeg har været nødt til at finde på nogle interessante udveje for at forklare nye læsere baggrundshistorien uden at gentage mig selv for alt for meget, for ikke at kede dem, der har læst de foregående søstres historier.

3. Hvordan gik du til opgaven med at researche de historiske begivenheder og berømte norske kulturpersonligheder, der indgår i Stormsøsteren?
Stormsøsteren bygger på virkelige historiske personer og kendte nordmænd såsom Edvard Grieg og Henrik Ibsen, omend mit portræt af disse figurers personlighed er fri fantasi fra min side, snarere end historiske kendsgerninger. Mine fiktive personer – i dette tilfælde Anna og Jens – bliver flettet ind i virkelige historiske begivenheder.

En stor del af Allys fiktive opdagelse af sin fortid bygger på min egen rejse til Norge for at lave baggrundsresearch på Peer Gynt og Grieg. Nogle af dem, jeg mødte på min researchrejse, optræder i bogen som sig selv, og jeg skylder dem tak for at have ladet mig bruge deres rigtige navne i historien.

Erik Henning Edvardsen på Ibsenmuseet var den første, jeg besøgte. Det var ham, der fortalte mig, at Ibsen havde bedt Grieg om at skrive musikken til hans tekst, og han vidste mig nogle fotografier fra den oprindelige opsætning af Peer Gynt. Så fortalte han mig om Solveigs ’spøgelsesstemme’, hvis virkelige identitet stadig er ukendt. Det gav mig nøglen til min ’fortidshistorie’. Hele den historiske fremstilling af livet i Norge i 1870’erne hjalp Lars Roede på Oslo Museum mig med.

Som altid, når jeg beskriver virkelige personer, forsøger jeg at yde dem retfærdighed, og især når det drejer sig om en så betydningsfuld mand som Edvard Grieg. Jeg besøgte Bergen to gange og havde den store glæde at tilbringe nogle timer sammen med professor Erling Dahl, som er verdens førende ekspert i Grieg og hans liv og modtager af Grieg-prisen. Han viste mig rundt på Edvard Grieg Museum i Griegs tidligere hjem, Troldhaugen, og jeg fik rent faktisk lov til at sidde ved Griegs flygel! I Bergen læste jeg så meget, jeg kunne, om Grieg og hans samtidige og fordybede mig i detaljerne om den oprindelige opsætning af Peer Gynt. Grieg var til alt held flittig til at skrive dagbøger og breve, og der findes intet bedre end at læse de ord, som historiske figurer selv har skrevet. Det giver den bedste indsigt af alle. Jeg er altid nødt til at minde mig selv om, at jeg først og fremmest er forfatter, ikke historiker.

Jeg mødtes også med Henning Målsnes fra Bergen Filharmoniske Orkester, som forklarede mig, hvordan et orkester fungerer i dagligdagen, samt fortalte mig om orkestrets historie under krigen. Den berømte norske komponist Knut Vaage hjalp mig ved at forklare mig om orkesterkompositionens historiske udvikling.

5. Vi besøger ikke alene Norge, men også musikbyen Leipzig i Tyskland. Rejste du også dertil under din research?
Ja. Det er en smuk by, der er ved at blive ført tilbage til sin tidligere pragt. Tyskland er et af mine yndlingslande, og jeg har været der mange gange for at møde mine læsere. Grieg studerede der selvfølgelig også i tre år, og Edition Peters, hans musikforlag – der dengang blev drevet af en af hans nære venner, Max Abraham – ligger der stadig. Jeg oplever ofte underlige sammentræf i mit forfatterskab. En gammel veninde, Caroline Schatke, kontaktede mig for at fortælle, at hun lige havde forladt universitetet i Cambridge for at arbejde for en virksomhed i Leipzig, Edition Peters, og at hun faktisk sad inde i den bygning, jeg skrev om lige nøjagtig på det tidspunkt. Forlaget har udgivet Griegs musik, lige siden den blev skrevet for mere end 100 år siden.

6. I denne bog berører du Anden Verdenskrigs rædsler, ligesom du har gjort i tidligere bøger. Hvorfor er det så vigtigt et emne for dig at udforske i dit forfatterskab?
Anden Verdenskrig fandt sted for mindre end firs år siden. De fleste mennesker har stadig slægtninge, der blev påvirket af den på den ene eller den anden måde. Det er en frygtelig begivenhed i verdenshistorien, og den har indflydelse på enhver roman, der udspiller sig i et hvilket som helst land imellem 1938 og 1945. Jeg researchede Leipzig og byens jødiske befolknings lidelser, og jeg kunne se, at ødelæggelsen af statuen af Felix Mendelssohn markerede et vendepunkt, et ’point of no return’, for byen. At erfare, hvad der skete i Norge under Anden Verdenskrig, var også en øjenåbner for mig, eftersom landet er en af de krigsskuepladser, man ikke hører så meget om i historieundervisningen.

8. Hvad er dit bedste minde fra Norge?
Jeg elskede at rejse til Trondheim og se ned på fjordene og de sneklædte fjeldtinder oppe fra flyveren. Når jeg engang får tid, har jeg i sinde at sejle op langs kysten med Hurtigruten. Men det, der gjorde det største indtryk, var de mennesker, jeg mødte i Norge. De var så varme og gæstfri, og det er altid en glæde at vende tilbage.

9. Hvordan er Ally i sammenligning med sit mytologiske modstykke? Hvilke aspekter af hende har du moderniseret?
I den græske mytologi er den anden søster, Alcyone, kendt som ’lederen’, og hendes stjerne er en af de klareste i hoben. I en mytologisk lykkelig fortid – dengang verden var fuld af fred, glæde og velstand – vogtede hun over Middelhavet og gjorde det fredeligt og sikkert for de søfarende. For at afspejle dette for et moderne publikum gjorde jeg Ally til en modig, stærk kvinde, der ved, hvad hun vil, og som er en naturlig leder. Hun elsker havet og markerer sig som sejler, men hun forelsker sig også dybt i Theo Falys-Kings – et anagram for Alcyones mytologiske græske elsker, kongen af Thessaloniki. Det vedhæng med et øje, som Theo køber til Ally, symboliserer hendes rolle som de søfarendes beskytter. Nøjagtig som i den græske myte er det, da hun tvinges til at skilles fra sin elskede, at tragedien rammer.

10. Her i bogen får vi lidt mere at vide om den gådefulde Pa Salt. Har det været en udfordring at holde slutningen hemmelig, og hvad synes du om læsernes overvejelser på de sociale medier under hashtagget #WhoIsPaSalt?
Jeg nyder at læse de forskellige teorier, som læserne udvikler, og kommer sommetider til at le en lille smule ad dem. Det er mig en stor glæde at se, at mine læsere er så optaget af serien og har brugt så meget tid på at tale om den på de sociale medier. Det er selvfølgelig kun mig selv og min mand (hvis han ellers kan huske den), der kender sandheden, og det har slet ikke været svært at holde på den hemmelighed.

11. I slutningen af Stormsøsteren får vi et glimt af tingene fra Stars, den tredje søsters, side. Kan du fortælle en smule mere om, hvad hun kommer til at opleve?
Star er en fascinerende, gådefuld skikkelse, og jeg har nydt at skrive hendes historie, der foregår i England. Det har været et skift at udforske mit eget lands historie og dets forskellige egne, og det har betydet, at jeg har kunnet arbejde hjemmefra, i modsætning til seriens øvrige bind, hvor jeg har været nødt til at tilbringe en periode i det land, jeg skrev om. Stars historie vil føre os fra Cumbrias vilde natur og den rå skønhed i Lake District til det hektiske selskabsliv og udskejelserne i London i den edwardianske periode i starten af det 20. århundrede.