Beatrix Potter var en af Storbritanniens førende børnebogsforfattere og berømt for sin karakter Peter Kanin, som stadig henrykker børn over hele verden. Hun var en kvinde med mange talenter, der på trods af sin opvækst i et strengt victoriansk hjem ikke bare blev forfatter og illustrator, men også naturforsker, miljøforkæmper, bonde og forretningskvinde. Beatrix var en meget inspirerende karakter for mig, og det har været en fornøjelse at skrive om hende i Skyggesøsteren, hvor hun er nabo og veninde til en af mine hovedpersoner Flora. Beatrix’ største bedrift var bevaringen af store landområder i Lake District. I sit testamente gav hun dette land tilbage til Storbritanniens folk ved at forære det til The National Trust, som er en organisation, der arbejder for at bevare områder med en særlig kulturarv eller naturskabt skønhed i Storbritannien.

Beatrix blev født d. 28. juli 1866 i Kensington, London, og voksede op i en velhavende familie. Som barn brugte hun meget tid på at opfinde fantasifigurer og undersøge verden omkring sig, blandt andet ved at dokumentere de mange ferier til Skotland og Lake Districk, hun tog på med sine forældre og sin bror. Fra hun var 15, til hun var 30 år, skrev hun dagbog i et kodesprog, hun selv havde fundet på. Koden blev ikke dechifreret før 1958, og hendes dagbøger er siden da blevet udgivet.

Beatrix’ talent for kunst sikrede hende et Art Student’s Certificate på South Kensington Museum. Da hun indtil da primært havet været selvlært og modtaget undervisning af guvernanter, var hun frustreret over undervisningens stramme rammer. I kraft af hendes køn blev Beatrix’ forsøg på at få bragt sine komplicerede mytologiske tegninger i videnskabelige tidsskrifter blokeret frem til 1897, hvor det dog lykkedes hende at forelægge dem for The Linnean Society.

Som den dyreelsker, hun var, købte Beatrix, da hun var i starten af tyverne, en kanin, som hun kaldte Benjamin Bouncer, og hun brugte meget tid med at tegne ham. Senere fik hun en anden kanin, der hed Peter.

Historien om Peter Kanin blev oprindeligt skrevet i et brev, som Beatrix sendte til en lille dreng ved navn Noel, søn af hendes tidligere guvernante, for at muntre ham op, da han var syg. Peter Kanin fik selskab af Flopsy, Mopsy og Cottontail. I 1901 reviderede Beatrix historien og udgav den selv for familie og venner.

Med tiden tiltrak hun sig opmærksomhed fra et lille forlag i London ved navn Frederick & Co, som tilbød at trykke fortællingen. I 1902 fik The Tale of Peter Rabbit øjeblikkelig succes. Beatrix skrev siden 24 historier og en lang række andre bøger, som alle blev udgivet på Frederick Warne & Co.

Beatrix forelskede sig i sin redaktør, Norman Warne, som altid utrætteligt havde bakket op om hendes arbejde. Selvom hendes forældre var imod deres forhold, blev de forlovet i 1905. Ulykkeligvis blev deres forlovelse dog kortvarig, da Norman døde pludseligt af leukæmi en måned senere. Beatrix bar hans forlovelsesring resten af sit liv.

I sorg trak Beatrix sig tilbage til Lake District og købte en gård i Near Sawrey, en lille landsby ved Esthwaite Water-søen. Der lærte hun at drive landbrug og opdrætte får, og hun vandt flere priser for sine Herdwick-får. En stor del af hendes fortællinger fra denne periode og frem var direkte inspireret af hendes naboer. The Tale of Ginger and Pickles var for eksempel inspireret af mr. Taylors landsbybutik.

I 1909 købte Beatrix en gård i Sawrey og forsatte med at drive landbrug og udbygge sine ejendomme. I 1913 forelskede hun sig på ny og giftede sig med sin sagfører, William Heelis.

Beatrix var en snu forretningskvinde, og hun havde sørget for at tage patent på Peter Kanin-bamsen i 1903. Indtægten fra disse produkter og royalties fra hendes bøger gjorde hende meget velhavende. Da hun døde som 77-årig i 1943, efterlod hun sig over 1.600 hektar jord, seksten gårde, en lang række mindre huse og adskillige bestande af Herdwick-får.

Man kan stadig besøge Beatrix’ hjem i Near Sawrey i dag – hendes gård, Hill Top Farm, er et National Trust-museum. Beatrix er en ikonisk britisk berømthed, og hendes eventyrbøger har underholdt generationer af børn – inklusive mine egne!