Min karakter Flora bliver tvunget til at forlade sit stille liv i Lake District for at bo hos Alice Keppel, som var en berygtet figur i Londons overklasse. Som det hurtigt går op for Flora, er mrs. Keppel kong Edward 7.s elskerinde. Kongen, bedre kendt som Bertie, besøgte hende ofte på Portman Square. Alice Keppel var, skønt kontroversiel, en begavet og selskabelig kvinde med en smittende energi. Hun var værtinde for de største politikere og aristokrater i Europa på sin tid, og af alle Berties elskerinder var hun den mest offentlige.

Alice blev født i 1868 og voksende op på Duntreath Castle i Skotland. Hun debuterede i selskabslivet i 1886 og blev en højt respekteret værtinde, om hvem man sagde, at hun var den smukkeste kvinde på sin tid med sine blå øjne, smalle talje, kastanjebrune hår og store barm.

Efter adskillige frierier fra andre bejlere giftede Alice sig i 1888 med George Keppel, en soldat, som tjente med Gordon Highlanders og Norfolk Artillery.

Deres første datter, Violet, blev født i juni 1984, efterfulgt af Sonia i 1990.

I 1897 blev Alice introduceret for Bertie, der på det tidspunkt prins af Wales, og som havde været gift med prinsesse Alexandra af Danmark siden 1863. Alice blev hurtigt en af Berties mange elskerinder. Han gav hende kælenavnet ‘La Favorita’.

Selvom rygterne om affæren mellem Alice og Bertie cirkulerede i Londons overklasse, begyndte Bertie ikke åbenlyst at besøge Alice i hendes hjem på Portman Square før i februar 1898. I starten af 1901 døde dronning Victoria, og den 24. januar besteg Bertie tronen som kong Edvard 7.

I de følgende ni år var Alice – og George – fast del af konges hof og blev set til de fleste af hans selskaber. Kongens øverste finansielle rådgiver, sir Ernest Cassel, hjalp også Alice med hendes investeringer og gjorde hende til en meget velhavende kvinde. Alice og hendes døtre fulgte med kongen på hans årlige rejser til Biarritz i Frankrig, hvor Alice blev behandlet som en dronning.

Bertie fik angiveligt et uægte barn med en af sine elskerinder – lady Susan Vane Tempest i 1871 skulle efter sigende have født hans barn i Ramsgate, men der vides ikke mere om barnets skæbne, og lady Susan døde i 1875 og tog sin hemmelighed med sig i graven.

I kongens sidste år begyndte hans helbred at svigte. Da han både spiste og drak for meget, var han blevet overvægtig, og på trods af en bronkitisdiagnose fortsatte han med at ryge sine yndlingscigarer. Den 6. maj 1910 fik han to hjerteanfald og gik i koma. Alice tiggede dronning Alexandra om lov til at se kongen, og som bevis på, at Berte ønskede hende ved sin side, viste hun hende et brev, som Bertie havde skrevet til hende. Vidners beskrivelser af, hvad der faktisk skete, varierer, men det siges, at en hysterisk Alice måtte slæbes væk fra hans værelse af slottets vagter. Kongen døde 23.45 samme aften.

På kongens anmodning efterlod sir Ernest Cassel efter sigende en stor mængde penge ved kongens seng. Rygtet gik, at pengene var tiltænkt Alice Keppel, men at hun ikke nåede at få dem før kongens død. De blev efterfølgende leveret tilbage til sir Ernest Cassel af den afdøde konges tjener.

Ignoreret af hoffet, der nu udgjordes af den nye konge og dronning, George 5. og Mary af Teck, trak Alice og hendes familie sig tilbage fra Londons selskabsliv og rejste gennem Italien, Algeriet, Ceylon, Fjernøsten og Kina i de følgende to år. I 1912 flyttede de tilbage til London, og under Første Verdenskrig genoptog Alice sit værtsskab ved jævnlige middagsselskaber og weekender for diplomater, politikere og krigskorrespondenter.

I 1927 flyttede Alice til Firenze, hvor hun, med undtagelse af et ophold i Storbritannien under Anden Verdenskrig, boede i resten af sit liv. Da kong Edward 8. annoncerede, at han ville abdicere og gifte sig med den amerikanske fraskilte kvinde Wallis Simpson, skulle Alice Keppel have sagt, at ’tingene foregik på en meget bedre måde i min tid’. Hun døde den 11. september 1947 og blev begravet på Cemeteria deli Allori I Firenze nær sit hjem.

Alices liv var indbegrebet af det edwardianske samfund – hun nød overfloden af mad og drikke og penge, før Første Verdenskrig brød ud. Hun er foreviget i Vita Sackville-Wests bedst kendte roman, The Edwardians, som parodierer aristokratiet, i form af mrs. Romola Cheyne:

Mrs. Cheyne var en kvinde med en stærk personlighed og et energisk mod … Trods al hendes hårdhed, al hendes materialisme var [hun] ikke en ondskabsfuld sjæl.

Historien om Alice og Edward – den tidligere prins af Wales – er forbundet til den nuværende prins af Wales, prins Charles, og hans anden hustru, Camilla, hertuginden af Cornwall. Alice Keppel var Camillas oldemor, mens Edward 7. var Charles’ tipoldefar. Og ved skæbnens bizarre ironi blev de to kvinder, beslægtet ved fødslen, men født med flere årtier imellem sig, begge elskerinder til en prins af Wales.