Q and A – PERLESØSTEREN

1. Hvordan er den fjerde søster, CeCe, forbundet til sit mytologiske modstykke?
Celaenos mytologiske historie og personlighed er, som CeCe selv bemærker i bogen, den mindst veldokumenterede af De Syv Søstres. Så jeg tog udgangspunkt i den grundlæggende fortælling i CeCes legende og satte hende ellers fri til at skabe sin egen skæbne i Australien – som ikke kun er et land med nye muligheder, men sjovt nok også er et af de steder, hvor legenden om De Syv Søstre er mest kendt, da søstrene spiller en stor rolle i den uraustralske kultur.

2. CeCe er på mange måder sin søster Stars modsætning – hvordan fandt du hendes stemme?
I starten var CeCe den søster, jeg var mest nervøs for at skrive om. Jeg var bekymret for, at læserne ville have fået et negativt syn på hende, inden de læste Perlesøsteren, fordi hun virker kontrollerende og brysk. I Skyggesøsteren ser vi problemerne i Star og CeCes forhold fra Stars vinkel. Men som CeCe pointerer, har den samme historie altid flere vinkler, og Perlesøsteren er historien set med hendes øjne. Det har været en åbenbaring at skrive om CeCe. Hun har sådan et unikt og interessant syn på livet. Hun kalder altid sig selv for en dumrian, men det er kun på grund af hendes ordblindhed, for CeCe er virkelig begavet, sjov, talentfuld og meget, meget ægte. Da vi møder hende, er hun så sårbar og fuld af tvivl på sig selv, og jeg tror ikke, jeg nogensinde har været så beskyttende over for en karakter, som jeg er over for CeCe.

3. Hvad fik dig til at skrive om Australien?
Ligesom CeCe var det det eneste sted, jeg aldrig havde besøgt før – måske ubevidst af samme grund som hende: Jeg hader også edderkopper. Da jeg ankom, blev jeg alligevel fuldstændig bjergtaget af landskabet, især outbacken Never Never omkring Alice Springs, historien og folket. I Perlesøsteren har jeg kun skrevet om et lille hjørne af dette enorme og fantastiske kontinent. Der er så meget mere at udforske, og jeg håber, jeg en dag kommer til at besøge landet igen.

4. Du har før skrevet om Thailand (i Orkideens hemmelighed). Hvordan var det at genbesøge stedet i Perlesøsteren?
Thailand er et af de bedste steder, jeg ved, og jeg kommer der hvert år sammen med min familie. Vores yndlingssted er Phra Nang-stranden, og det var en tidlig morgen på en gåtur langs kysten, at jeg fandt på karakteren Ace og grunden til, at han gemmer sig. Folk rejser til denne magiske halvø for at ’finde sig selv’, og det virkede også passende at lade CeCe begynde sin rejse der, mens hun samler mod til at fortsætte til Australien. Jeg skrev det første udkast til Perlesøsteren i Thailand med en etbenet beostær som selskab.

5. Det må have krævet et omfattende researcharbejde at skrive bogen. Hvordan greb du det an?
Mængden af research var ligesom Australien selv – enorm! Jeg begynder altid med at læse alt, hvad jeg kan få fat i, og mens jeg var i Australien, fandt jeg en række historiske bøger, der ellers var udsolgt fra forlaget, som gav mig den viden om perleindustrien i Broome, jeg havde brug for. Desværre er aboriginernes historie primært blevet dokumenteret af hvide mænd og fra deres perspektiv snarere end af aboriginerne selv. Deres kultur er altid blevet videregivet mundtligt til den næste generation. Heldigvis lykkedes det mig at finde en række hjælpemidler online, f.eks. en hjemmeside om Yawuru-folket (som jeg skriver om i Broome), der indeholdt en ordbog over deres sprog og oplysninger om deres traditioner og myter.

Koombanas forlis er en af de største katastrofer i den australske søfartshistorie. Jeg opdagede under min research, at hver gang Koombana eller Broome er nævnt i historiske tekster, dukker Rosenperlen også op. Rygterne om dens forbandelse blev beskrevet i Forty Fathoms Deep (1937), der handler om perledykkere i Broome. Ifølge legenden blev Rosenperlen fundet af en perlemester, men stjålet af en dykker. Derefter stjal to kinesiske indbrudstyve den, og den blev solgt til en mand, som efterfølgende døde af et hjerteanfald. Den næste ejer begik selvmord, da perlen blev stjålet fra ham, og i 1905 blev en perlehandler myrdet på grund af den. Alle kilder er enige om, at Abraham De Vohl, en tidligere perledykker, købte den for 20.000 pund, før han gik ombord på Koombana, og det er det sidste, vi har hørt til den. Medmindre, naturligvis, den slet ikke var med på skibet …

6. Hvad overraskede dig mest, da du besøgte Australien?
En af mine primære kilder til myterne om Plejaderne har været Munya Andrews’ The Seven Sisters of the Pleiades. Andrews er selv fra Kimberley-regionen i det vestlige Australien, så det var fantastisk at se stedet, hvor disse historier, der er blevet mundtligt overleveret i tusinder af år, er blevet til. Selvom jeg vidste, hvor vigtige De Syv Søstre er i den aborigine kultur, var det en glædelig overraskelse at se, at de var så rodfæstet i det daglige liv. Når jeg gik gennem Alice Springs, så jeg hyldester til søstrene alle vegne. Det føltes som at komme hjem, og ligesom CeCe faldt jeg fuldstændig for Never Never.

7. CeCe lærer om aboriginernes traditioner og kultur fra Chrissie. Hvordan var det at tage fat i svære emner som racisme og kolonialisme i Australien?
Det er aldrig mit mål at lave politiske eller samfundsmæssige statements – karaktererne fortæller mig om deres historier og erfaringer, og jeg skriver det ned. Australien er et land med mange modsætninger. Det er stadig ungt og ved at finde sig selv, ligesom CeCe er. I løbet af min research læste jeg en masse historiske beretninger om, hvordan livet i Australien var fra koloniseringen i 1788 frem til i dag, og jeg har også læst om aboriginernes og Torres Strait Islander-folkets 50.000 år gamle arv. Camiras og Alkinas karakterer er baseret på disse beretninger, mens dele af Kittys liv bygger på de usædvanlige fortællinger om outbackens kvindelige pionerer, som blev bragt til Australien af deres mænd og var tvunget til at skabe sig et liv i det barske og brutale landskab. Jeg er fuld af beundring over for alle, der greb chancen for at skabe sig et bedre liv og gik ombord på et skib til Australien. Det kræver såvel mod som gåpåmod at rejse Jorden rundt til et nyt og ukendt liv.

8. En karakter fra ’den virkelig verden’ i Perlesøsteren er den aborigine maler Albert Namatjira. Hvad fik dig til at skrive om ham og hans hjem, Hermannsburg Mission?
Jeg vidste, at Albert Namatjira var Australiens mest kendte aborigine kunstner, men det var først, da jeg så en af hans akvareller, at min nysgerrighed blev vakt. Hans stil er fuldstændig forskellig fra de farverige prikmalerier, en lægmand som mig ville forvente af en aborigin maler. Jeg undersøgte mere om hans forhold til hans mentor, Rex Battarbee, og hvordan hans kunst forvirrede og overrumplede kritikere, som ikke forstod, at en aborigin maler kunne male på sådan en ’vestlig’ måde. Det er virkelig smukke landskaber, der er malet i den impressionistiske stil, som Rex Battarbee lærte ham, men mellem træerne og bjergene og himlene gemmer sig endeløse former og figurer, som er knyttet til den spirituelle side af den aborigine kultur.

På min researchtur kørte jeg gennem Never Never for at se Hermannsburg Mission med mine egne øjne. I dag er det et beskyttet historisk sted, som drives af de lokale aborigine ældre og stadig er tro over for sin historie og den indsats, pastor Albrecht gjorde for at lære af Arrernte-folket.

9. Du har tidligere nævnt, at der er en usynlig forbindelse i plottet mellem bøgerne i serien. Kan du give os et hint om, hvad der er gemt i Perlesøsteren? Hvad skal vi holde øje med i seriens kommende bøger?
Der er skjulte spor i alle bøgerne, og jeg modtager hver dag spørgsmål og teorier fra mine læsere om, hvem Pa Salt er, og hvor den ’forsvundne’ syvende søster er. Jeg kan hverken be- eller afkræfte nogen af dem! Det overordnede plot har jeg skrevet ned og gemt godt væk. Der er kun seks mennesker på kloden, der ved, hvordan det hele ender. Jeg var nødt til at afsløre det for produktionsholdet på De Syv Søstre-tv-serien.

10. Ja, mens du skrev Perlesøsteren, indgik du en aftale med et produktionsselskab i Hollywood om en tv-version af De Syv Søstre-serien.
Rettighederne er blevet købt af Raffaella di Laurentiis’ produktionsselskab, og projektet er stadig i de tidlige faser. Det er modige folk, må man sige – de har et stort stykke arbejde foran sig med en historie, der spreder sig over så mange steder og perioder, men jeg stoler fuldstændig på, at de kan oversætte søstrenes rejse til tv-formatet.

11. CeCe og Chrissies forhold er meget kærligt og komplekst. Kan du sige lidt mere om CeCes rejse mod at finde ud af, hvem hun er?
Da CeCe påbegynder sin rejse til Australien, er det første gang i hendes liv, hun tager afsted uden Star. Det har været fascinerende at skrive om hendes forhold til såvel Ace som Chrissie, som er to meget forskellige personer, og som begge bringer noget forskellige frem i hende. Hvor Ace giver CeCe selvtillid og venskab, hjælper Chrissie hende med at finde ud af, hvem hun er, hvad hendes rødder er, og hvad ’hjem’ virkelig betyder. Igennem bogen kæmper CeCe med sin identitet, ligesom vi alle gør på forskellige tidspunkter i vores liv. CeCe er i udvikling, og selv mod slutningen af Perlesøsteren er hun stadig usikker på sin seksualitet, men hun har dog startet en rejse mod selvrealisering og genopdaget sit talent, sin passion for kunst og fundet den selvtillid, hun sådan manglede.

12. Kan du fortælle lidt om den femte bog i serien, Tiggys historie?
Tiggy er den mest spirituelle af søstrene – hun kalder sig selv for et ’snefnug’ og accepterer, at hendes søstre finder hendes overbevisninger og ofte korrekte forudsigelser underlige og foruroligende. Som med enhver anden ’gave’ spekulerer Tiggy på, om hendes evner også er en forbandelse, fordi de hele tiden synes at bringe hende i problemer. I Månesøsteren rejser vi til det majestætiske skotske højland til et barsk og snedækket område og en fascinerende gruppe af lokale, som hun bliver venner med. Tiggys rejse mod at afdække hendes fortid fører hende også til den spanske varme i Granada, hvor der fra det utrolige Alhambra-palads er udsigt til de syv hellige huler i Sacromonte-bjerget, der giver genlyd af rytmen fra flamencomusikken …