New Zealand er berømt for sine fantastiske landskaber og brede vidder.

Mens jeg rejste gennem Central Otago på Sydøen blev jeg, ligesom CeCe, betaget af den skarpe kontrast mellem den rå natur og de nydeligt plantede frugthaver og vingårde, som har givet Central Otago navnet ”sydens frugtskål”. Landskabernes vidder er betagende.

Selv om jeg kun kort omtaler New Zealands rige historie i Den forsvundne søster, undersøgte jeg Māori-kulturen og de forskellige bølger af udvandringer de seneste århundreder samt Central Otagos guldfeber i 1860’erne. Alle, jeg mødte i New Zealand, bød mig velkommen med venlighed og åbne arme, og det har jeg forsøgt at afspejle i karaktererne i McDougal-familien. Gibbston, også kendt som ’Valley of the Vines’ (Vinstokkenes dal), er et af de mest naturskønne områder, hvor der bliver dyrket druer til vin. Vingårdene er klemt ind mellem ujævne skifferbjerge og den snævre kløft ved den stenede flod Kawaru.

Dette område højt over havets overflade er underlagt kolde vintre og varme, tørre somre og store forskelle i natte- og dagtemperaturer. Disse udfordrende betingelser frembringer helt ekstraordinære vine, hvilket har medført international anerkendelse. Flere end 70% af de druer der bliver dyrket her, er pinot noir; andre typer inkluderer chardonnay, pinot gris, riesling og sauvignon blanc.

Gåtur igennem vinstokkene ved den vingård, som gav inspiration til den gård, familien McDougal ejer i Den forsvundne søster.

Denne 34,6 kvadratmeter store vulkanø i Stillehavet hører under Australien og husker omkring 2000 indbyggere. Øen fungerede som straffekoloni fra 1788 til 1855, før efterkommerne af de overlevende fra Mytteriet på Bounty blev overflyttet fra naboøen Pitcairn Island og grundlagde en permanent civil befolkning.

Selvom Norfolk Island er påvirket af de meget større omkringliggende øer, har den sin helt egen ånd. De lokale gjorde alt for at hjælpe mig med min research, og ligesom CeCe og Chrisse kunne jeg sagtens se mig selv bo på øen – selv om den er meget afsides beliggende.

Ligesom jeg under min research til Perlesøsteren opdagede, at Australien har sine helt egne myter om De syv søstre, så fandt jeg i løbet af min research til Den forsvundne søster ud af, at også New Zealand har sine egene myter omkring De syv søstre. De bliver kaldt ”Matariki stjernerne” i Māori-legenderne, og det tilbagevendende stjernebillede signalerer begyndelsen på Maori-nytåret. Navnet ’mata ariki’ betyder ’Guds øjne’.

I stjerneklyngen er Matariki mor til seks døtre. Alle søstrene har et budskab eller en visdom, som de ønsker at dele med Jordens befolkning, og de lyder sådan her:

Tupu-ā-nuku, den ældste, som tager sig af plantelivet. Hendes visdom omhandler tålmodighed under vækst og det at tage sig af sin familie og venner.

Tupu-ā-rangi, som elsker at synge og bringer livet tilbage til både skove og dyr. Hendes visdom omhandler vigtigheden af at være generøs.

Waipunarangi, som tager sig af vandet i New Zealand, og som stiller det til rådighed for menneskene, så de kan drikke det og passe deres afgrøder. Hendes visdom omhandler vigtigheden af at være venlig over for andre – og hvordan den venlighed vil vende tilbage til os.

Waitì and Waitā, tvillingerne, som tager sig af de hurtigste og mindste skabninger – de insekter, der ofte bliver overset, men som er så vigtige for naturens balance. Deres visdom omhandler den pleje og støtte, som man bør udvise over for sin næste.

Ururangi er den mest passionerede og lynhurtige af de seks søstre. Hendes visdom omhandler det at finde glæde i livet.